Græskarbrownie

Så hopper vi med på IKEA DIY bølgen

Som overskriften lyder, er vi/jeg herhjemme hoppet på gør-det-selv-bølgen. Periodevis er pinterest min tro følgesvend, når jeg har brug for at se, hvad andre krea-hoveder finder på af inspirerende ting. Tro mig. Havde jeg mange flere remedier, end jeg har nu, var jeg virkelig også gået i krig med en masse kreativt (or not..?). Sagen er den, at jeg efter snart 2 1/2 år på barsel, virkelig har brug for at være kreativ. Dagene kan godt flyde ud i hinanden og oftest overtager rengøringen og de mange (de sure) pligter i form af rengøring, opvask, tøjvask, oprydning osv, så jeg var ovenud glad, da jeg i starten af ugen omsider fik bid på Reshopper. Reshopper er en app til genbrugsliderlige mødre, der godt kan lide at prutte om prisen og faktisk finde/købe mange lækre sager til sit barn. Alle annoncerne, der bliver slået op er beregnet ud fra din bopæl. Man bestemmer selv om radius skal være mellem 2- eller 20 kilometers afstand. Jeg kan virkelig anbefale appen, hvis man vil spare lidt penge ift. tøj, legetøj, barnevogn osv. Jeg har både haft held med at købe lidt legetøj, en brystpumpe, en klapvogn og nu også et IKEA køkken til en god pris.

Inden mit køb af IKEA køkkenet, fandt jeg ud af, at der faktisk er rigtig mange derude, som giver køkkenet en ordentlig make-over (jeg har levet med skyklapper for øjenene i al den tid), og wuauw siger jeg bare. Hvor er det vildt inspirerende at se så mange forskellige måder man kan male og istandsætte sit IKEA køkken. Det gav mig blod på tanden til at gå i krig med pensel og maling, så jeg tog pigerne med ud til Panduro Hobby, hvor vi gik igennem alle hylder, indtil vi fandt noget kalkmaling til møbler i en lys rosa. Jeg vil dog være ærlig at indrømme, at jeg måske synes, at priserne måske altid er en smule pebret hos Panduro Hobby, og jeg kunne sikkert også have fundet de fleste ting i det lokale byggemarked eller hos Makaku, som er en side med en masse kreative DIY ideer til din bolig, og lige nu har de 10% på alt. men kender I det? Jeg kunne gå derinde i timevis, snuse rundt og bare føle mig en smule kreativ.
Det næste projekt er så at komme igang med at få malet køkkenet. Det kan godt føles en smule uoverskueligt. Især når der vil være en del afbrydelser med to små. A har ikke et ligeså godt sovehjerte som F havde i dagtimerne. Indtil videre ser mit køkkenprojekt således ud

IMG_3027

Er det ikke fint? Jeg glæder mig SÅ meget til at vise jer det færdige resultat meget snart!

Indlægget indeholder affiliatelinks 

Ingen kommentarer til Så hopper vi med på IKEA DIY bølgen

  • […] yndigste og smarteste farverige køkken, som man ser på diverse diy opslag, røg lidt i vasken. Læs her. De får det da også bare til at se så nemt ud. Jeg havde endda købt garn, fordi jeg ville […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Græskarbrownie