2 slags julegodter med rødbeder og svesker

Julens bløde risengrød

Det er ikke jul uden risengrød og det synes Lunte fra Nissebanden altså heller ikke. Jeg indrømmer gerne, at jeg har haft et anstrengt forhold til risengrød, da jeg som barn havde svært ved at fordøje det. Så når min mor diskede op med risengrød, var det bestemt ikke med min gode vilje, at jeg spiste det. Heldigvis er det blevet bedre med alderen. Jeg laver min risengrød på vand, mandel- og rismælk. En skøn kombination, der giver en let og cremet grød. Mængden rækker til to personer.

IMG_0430

Du skal bruge:

1,5 dl vand

1,5 dl grødris

2,5 dl rismælk fra Naturli’

2,5 dl mandelmælk fra Naturli’

1 nip salt

Start med at hælde vand og grødris i en gryde. Lad risene absorbere vandet, inden du lidt efter lidt hælder ris- og mandelmælk på. Tilsæt salt og lad det komme op på kogepunktet. Skru ned for varmen og lad det skråsimre indtil grødrisene er nok. HUSK at røre rundt, så det ikke brænder på – og tilsæt mere væske. Smag til med lidt mere salt, hvis det er nødvendigt.

Server grøden med den fineste nisseblanding af kanel/sukker og den største smørklat, du kan komme i nærheden af. Husk nisseøllen.

Velbekomme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

2 slags julegodter med rødbeder og svesker