Julekonkurrence - Tiny Gardens

Farmors brunkager

Netop nu i skrivende stund, sidder jeg og nyder roen. Idag er der blevet hentet juletræ og om ikke så længe, skal dette træ pyntes. Jeg glæder mig til at se det endelige resultat og betragte pigerne, som helt sikkert vil beundre træet med de mange farverige julekugler.

Udover dette, har jeg lavet brunkager idag – min farmors opskrift. Hele huset duftede af en blanding af gran og julesmåkager, og det behagede mig vel. Selv F måtte smage en brunkage, da de var færdigbagte. Jeg synes selv, at brunkager hører julen til – sammen med klejner og vaniljekranse.

IMG_3610

Til en stor portion skal du bruge:

1/2 kg smør

1/2 kg sukker

1/4 l sirup

125 g grofthakket mandler

1 1/2 spsk stødt nelliker

2,5 spsk kanel

15 g potaske

1 spsk koldt vand

1 kg mel

Start ud med at smelte smør, sukker, sirup og kanel i en gryde. Tag gryden af varmen og rør mandler og nelliker i blandingen. Tilsæt potaske, som du har udrørt i 1 spsk koldt vand, og lad blandingen køle af, inden du tilsætter melet. Tril pølser af dejen og rul noget film eller bagepapir rundt om pølserne, inden du lægger dem på køl i køleskabet i ca. 1 1/2 – 2 timers tid.

Tænd ovnen på 175° almindelig ovn. Brug en god kniv til at skære tynde skiver af pølsen, som du lægger på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 5-6 min.

Velbekomme.

Ingen kommentarer til Farmors brunkager

  • Hej Liv ?
    Tusind tak 🙂 Herhjemme bliver de spist med stor velbehag, og så kan man altid tilføje sukat til dejen, hvis man er til det.
    Ha en dejlig aften og en god jul 🙂
    De bedste hilsner Christina, Greeneater

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Ej, de ser lækre ud! Og ikke alt for svære at lave 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Julekonkurrence - Tiny Gardens