Pumpkin latte
HYGGE er vigtigt på denne tid af året. Det gælder især, når mørket allerede melder sin ankomst tidligt om eftermiddagen. I fredags benyttede jeg lejligheden til at kæle lidt for min kaffe og tilføjede en smule græskarpuré. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så gør det endelig. Det er en krydret lun drik, som smager af jul. Græskarpureen er nemlig krydret godt med alskens julekrydderier. Jeg lavede puré af 200 g græskar. Der er til ca. 5 portioner, så opbevar pureen i køleskabet, indtil du skal nyde en god kop pumpkin latte igen.
Du skal bruge:
200 g græskar kogt til puré
2 spsk agavesirup
1/2 tsk muskat
1 tsk kanel
1 tsk vanilje
1 tsk ingefær
1/2 tsk nelliker
1 tsk citronsaft
Kog græskartern i en smule vand i 20-25 min tid. Blend ternene til puré og tilsæt krydderierne. Smag pureen til. Nu er den klar til brug.
Pumpkin latte:
2 spsk puré
1-2 tsk instant kaffe, alt afhængig af, hvor stærk du ønsker den
1,5 dl steamet mandelmælk
Hæld 2 spsk varm puré i et krus og tilsæt instant kaffe. Steam din mandelmælk med en mælkeskummer eller varm den i en kasserolle, inden du hælder det i kruset. Rør rundt og drys en smule kanel på toppen. Nydes allerhelst foran pejsen eller med en god bog.
Velbekomme.
Indeholder affiliatelinks
Det lyder som en god idé, Angie 🙂