1. Søndag i advent og et lille surdejs tip

Grønkålssalat med to slags æbler

For et stykke tid siden, blev denne Grønkålssalat serveret som tilbehør til aftensmaden. Jeg har helt glemt at få den på bloggen, og jeg synes, at den fortjener en plads herinde. Der er ikke noget fancy pancy over den, men den har alligevel en særlig plads i mit hjerte, da den tager mig tilbage til nogle dejlige barndomsminder hos min tidligere folkeskole venindes bedstemor, hvor vi ofte var på besøg. Én af de salater, som hun jævnligt lavede var grønlålssalat med syrlige æbler. Jeg mindes endda, at der var clementiner i salaten, hvilket gav salaten en sødlig og julet smag. Istedet for clementiner, valgte jeg at tilføje lidt granatæbler istedet, fordi det giver sådan et flot farvespil med den grønne kål.

image

Du skal bruge:

500 g meget finthakket grønkål

1-2 revne æbler

1-2 spsk citronsaft eller appelsinsaft

salt og peber

kernerne fra 1/2 granatæble

evt finthakkede valnødder

Skyl grønkålen og hak den fint – altså som i meget fint. Hæld det i en skål og bland den sammen med de revne æbler, citron, salt og peber. Smag den til. Lad den endelig stå og trække et par timer på køl.

Anret salaten på et fad og tilføj granatæblekerner og finthakkede valnødder.

Velbekomme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

1. Søndag i advent og et lille surdejs tip