Cremet karrysuppe

Gulerod i lakseforklædning og cashewrella (mozzarella)

Kender I det, når man virkelig går og glæder sig til ens højtbelagte rugbrød? Jeg er vitterligt en rugbrødspige så længe der bare er noget lækkert pålæg, og idag blev mine rugbrød toppet med laks á la gulerodsstrimler og mozzarella af cashewnødder. I forhold til den falske laks, er der rigtig mange måder, man kan tilberede guleroden på for at få den bedste smag som overhovedet muligt. Da det for mit vedkommende bare skal være billigt og enkelt, valgte jeg en simpel løsning, hvilket også fungerer rigtig fint. Både osten og den falske laks vil indgå i et perfekt frokostbord i julen – eller bare generelt hele året rundt.

Gulerod i lakseforklædning:

1-2 store gulerødder

3 spsk soyasauce

1 spsk liquid smoke (kan findes i Kvickly)

1 spsk citronsaft

1 blad noritang

sølvpapir

Indstil ovnen på 200°. Skræl det yderste lag af gulerødderne og fortsæt derefter med at skrælle flere lag af indtil der ikke er mere tilbage af rødderne. Tag et lille ildfast fad og beklæd det med sølvpapir. Læg strimlerne deri og tilsæt de resterende ingredienser. Noritangen knuser du ud over strimlerne. Masser det godt sammen, fold sølvpapiret over, så dampen ikke kan sive ud, og stil det i ovnen i ca. 25 min tid. Strimlerne bør være afkølet inden de skal bruges. Server dem på en rubrødsmad med spinat og Naturli’s mayonnaise.

IMG_0408

Cashewrella (ca. 4 store kugler)

70 g cashewnødder, der har ligget udblødt natten over

70 g vand

1 tsk salt

1/2-1 spsk gærflager

1 1/2 spsk tabiokastivelse

en skål med iskoldt vand

Blend ingredienserne sammen og hæld det hele i en kasserolle. Smag endelig til, hvis du ønsker en mere saltet smag. Tænd op for blusset og pisk godt og grundigt i massen. På et tidspunkt, vil der blive dannet så meget elasticitet at massen slipper kanten, og det er her, at den er færdig. Hav baljen med iskoldt vand klar. Tag en ske eller to og form så vidt som muligt kugler af massen, som du lægger ned i det iskolde vand. Efter afkøling kan du opbevare dem i en lufttæt bøtte i køleskabet, men spis dem gerne med det samme.

IMG_0422

Velbekomme.

Indeholder affiliatelinks 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Cremet karrysuppe