Appelsinkage

Julens lækre steg

En lille note til mig selv: Vær altid i god tid med juleaftenens julesteg ? Denne note kan jeg glædeligt sætte et stort flueben ved, for i år er jeg i meget god tid, hvilket er fantastisk. Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad der lige skulle serveres juleaften, men jeg kom omsider frem til denne skønne steg, som udelukkende består af grøntsager og en smule hakkede nødder. Udover det, er der æbler, svesker og en god sjat rødvin i, som er med til at give stegen en masse smag og toner af jul. Jeg bruger ikke butterdej til stegen, da det sommetider kan blive en smule for tungt, og når det nu er en steg til juleaften, passer det meget bedre med filosteg. Filosteg kan købes i større supermarkeder både på frost og i frisk tilstand. Jeg anbefaler den friske, da den er langt nemmere at styre.

Her får I mit bud på en skøn julesteg:

IMG_0437

Du skal bruge:

1 stort løg

3 gulerødder

250 g finthakkede champignoner

1/2 selleri

3 bladselleri

1 persillerod

1 æble

1 1/2 dl svesker

2 spsk gærflager

2 spsk citron

1 tsk liquid smoke

1,5 dl hakkede valnødder

200 g græskar

5-6 spsk rasp

lidt olie

6,5 dl bouillon

2 dl rødvin

en stor håndfuld finthakkede krydderier

salt og peber

1 pakke filodej

Klargør alle grøntsagerne og snit det i små mundrette bidder. Hæld olie i en gryde og tilføj alle grøntsagerne. Lad det sautere i ca. 5 min. Kom finthakket æble og svesker i gryden. Tilføj rødvin, gærflager, citronsaft, liquid smoke, finthakket valnødder og bouillon. Lad det småsimre under låg i 30 min. Tjek om der er behov for mere væske undervejs.

Når væsken er kogt godt ind og grøntsagerne er nok, tilføjer du rasp og smager til med salt og peber. Til sidst vendes de hakkede krydderurter i (et bud kunne være: persille, timian og rosmarin).

Forvarm ovnen på 200°. Bred din filodej ud på en bageplade eller en ildfast form beklædt med bagepapir. Hæld så meget i af farsen, som der kan være, og fold filodejen over, så du danner en form for farsbrød. Brug lidt vand til at lukke filodejens ender. Bag stegen til den har en gylden skorpe. Ca. 35 min.

Serveres med det traditionelle juletilbehør.

OBS: Du kan lave farsen i forvejen og fryse den ned. Vent da med filodej til selve dagen. 

Hvad spiser I andre til juleaften?

 

Ingen kommentarer til Julens lækre steg

  • […] er den eneste, som spiser plantebaseret kost i familien, har jeg sørget for min egen waldorfsalat, julens veganske steg og risalamande. Den sidstnævnte er lavet til hele familien for come on. Man KAN altså ikke smage […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Appelsinkage