Klassiske havregrynskugler med mandelmel

Cheezy skiveost

Jeg har ikke helt sluppet smagen af ost, for jeg elsker ost. Heldigvis kan man få mange forskellige veganske udgaver af ost men på det danske marked, kan produkterne ofte være ret pebret i prisen, hvis man ikke er heldig at finde dem på tilbud. Det kam derfor være super rart at lave sin egen ost og tilsætte det, som man nu har lyst til. Osten her er meget plain i smagen, men gør dig endelig selv den tjeneste at tilføje hakket persille, dild eller soltørrer tomater til ostemassen.

IMG_0477

Du skal bruge:

3 dl grøn soyamælk fra Naturli’

2,5 tsk løgpulver

2 tsk citronsaft

2 spsk gærflager

1 1/2 spsk kokosolie

1 tsk røget paprika

1 1/2 spsk tahin

2 tsk salt

3-4 tsk Agar Agar udrørt i lidt lunkent vand

Start ud med at blende alle ingredienser bortset fra Agar Agar til en ensartet masse. Det er her, at du tilsætter dine krydderier til osten. Hæld det hele i en kasserolle og tænd for varmen. Lad det være godt varmt inden du tilsætter Agar Agar, som er udrørt i lunkent vand. Skru op for fuld blus og brug mullerne til at røre grundigt i massen konstant. Gør det i 6-8 min og lad der endelig boble løs. Ostemassen hælder du i en form og stil den på køl i et par timer og voila. Så burde osten være klar.

Velbekomme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Klassiske havregrynskugler med mandelmel