avocado-kiwi kage

Grovboller med danskvand

I skrivende stund ligger jeg og prøver at putte mindstebarnet. Vi er inde i en periode, hvor de skiftevis står for underholdningen om aftenen. Det resulterer i, at de først falder trætte om ved 21:30-22 tiden. Og der sidder vi så. Min kæreste og jeg – knaldhamrende trætte og grydeklar. jeg får ikke lavet så meget i køkkenet, som jeg gerne ville, men da nogle af damerne fra mødregruppen dukker op imorgen tidlig, er det meget rart at have lidt hjemmebag klar. Bollerne her er med danskvand. Jeg har brugt danskvand de sidste mange gange, når jeg har bagt brød og boller fordi, jeg har en fornemmelse af, at brødet bliver meget mere luftigt end ellers – og jeg elsker luftige boller.

img_3746

Du skal bruge:

15 g gær

5 dl danskvand

2,5 dl havregryn

2,5 dl grahamsmel

7 dl hvedemel

2 tsk salt

Rør gæren ud i danskvandet. Tilsæt salt, mel og havregryn. Ælt dejen grundigt på din køkkenmaskine eller i hånden. Jeg plejer at ælte dejen med min Kitchenaid til dejen slipper skålen. Det giver en meget elastisk dej, hvilket også er med til at gøre brødet luftigt. Hæld dejen i en skål, beklæd den med et viskestykke og lad den hæve i 1-1,5 times tid (Du kan også lade dejen hæve i køleskabet natten over. Så har du mulighed for at bage lækre morgenboller den næste dag). Tænd ovnen på 250°. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og fold den sammen et par gange. Brug en kniv eller en dejskraber til at dele dejen i 8-10 boller. Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i 10-12 min.

img_3741

Velbekomme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

avocado-kiwi kage