Anmeldelse af “Fredagsslik” fra Vegan & Snacks ???

?? Sponsoreret gave ??

Jeg har endnu engang fået muligheden for at teste og anmelde en snackbox sponsoreret af Vegan & Snacks og lad mig sige det sådan: Jeg er meget beæret!
Sidste gang testede jeg Vegan & Snacks store snackbox, som du kan læse mere om her og her.

Men nu til sagen. Jeg har som sagt fået æren af at teste webshoppens helt nye måneds abonnement kaldet “Fredagsslik”. Denne box er for maj måned.

Konceptet er ganske enkelt: Boxens formål er at gøre det nemt for DIG. For 300 kr kan du få leveret dit fredagsslik til alle månedens fredage 1 gang i måneden og vupti – med dét kort i baglommen kan du pludselig krydse dén post af ugens gøremål ( hvis du er typen der bare MÅ have fredagsslik) – hvor smart er det ikke lige? Og jeg ved ikke med dig, men min lokale dagligvarebutik er lettere fattig på veganske alternativer.

 Du kan læse mere om hvordan du bestiller fredagsslik lige her.

Prøv så også lige at tænke på hvor meget tid man sparer og tilfredse unger man får? Nu kan man sige, at mine børn stadig er for små til at vide, hvad fredagsslik går ud på – den store har dog opdaget at de kulørte poser oftest indeholder noget sødt/salt, så det varer nok heller ikke mange år før hun ældste har forstået hvad fredagsslik er – til den tid kan jeg med god samvittighed læne mig trygt tilbage og vide mig sikker på, at jeg hos Vegan & Snacks kan købe lækkert fredagsslik til alle månedens fredage.

Jeg vil dog sige én ting. Det kræver en vis portion disciplin – eller en mulighed for at aflåse slikskabet, da man hurtigt kan blive fristet til at smage alle lækkerierne på én gang – believe me – det kan faktisk godt være rigtig svært. Jeg er dog lovlig undskyldt, da boxens formål i denne omgang var at jeg skulle teste og smage på de forskellige produkter til denne måned.

Du kan roligt regne med at der bliver tænkt på den søde og salte tand, når du modtager dit fredagsslik. Denne Måneds box med fredagsslik gemte på følgende:

  • 2 poser Quinoa puffs
  • 3 poser vingummier fra Good Stuff
  • 2 poser veganske marshmallows
  • 2 plader ichoc chokolade
  • 2 plader moo free chokolade

Alt i alt 11 stykker snacks til 4 fredage. I første øjekast er udvalget overskueligt – der er godter fordelt i 3 kategorier: slik, salt og sødt. Produkterne er børnevenlige uden alt for mange store armbevægelser (selv de selektivt spisende kan være med)  – alligevel er der en god mulighed for at blande lidt forskellige lækkerier til fredagsskålen.

Quinoa Puffs:

Det er første gang jeg har disse her i min hule hånd. Smagen er overraskende kraftig og der er en god knas i de såkaldte ‘Quinoa Puffs’. De smager lidt á la ostepops – ihvertfald som jeg husker smagen. Jeg kan rigtig godt lide twistet med jalapeños der gør at smagen får lidt ekstra kant. Quinoa Puffs holder sig godt i sprødheden – selv efter en uge, hvor begge poser har været åbne, er der stadigvæk sprøde puffs i posen og det synes jeg er fedt. Og hvis du skulle være i tvivl smager de afsindig godt til en kold øl ?

Vingummier fra Good Stuff:

Hvis jeg skal vælge min ultimative favorit vingummi, er det Good Stuffs ferskner. De minder meget om de klassiske Haribo ferskner – dog meget bedre i smag og konsistens. Jeg er ikke just fan af vingummier som så, men jeg kan godt lide, at man skal gå på kompromis når man godt kan lide vingummi slik, for man kan heldigvis få rigtig mange gode vingummier uden nogen former for animalske ingredienser og dette er Good Stuff et levende bevis på. Og lige netop Good Stuff har vundet mit hjerte ??

Veganske marshmallows:

Da jeg så de to poser med veganske marshmallows tænkte jeg med det samme på varm kakao med skumfiduser og lejrbål med mariekiks og skumfiduser. Der er to varianter – vanilje og jorbær. Jeg er egentlig ikke så god til skumfiduser, men alligevel synes jeg, at dem her har en god blød konsistens en rigtig god sødme – altså ligesom skumfiduser skal smage.

ichoc chokoladebarer:

Jeg er fan af chokolade – og jeg kan godt lide den store forskel der er på chokolade. Det er tydeligt at smage, om man har et godt produkt i hænderne. Hvis ikke du kender ichoc chokoladebarer skal du virkelig gøre dig selv den tjeneste at få fingrene i en plade eller to med det samme. ichoc har virkelig fat i den lange ende når det kommer til smag, fylde og et godt knæk. Min favorit chokolade fra ichoc er den blå med cookies, men jeg er også blevet ret så glad for de to varianter som var med i boxen. Vanilje varianten som har en god og fuldfed smag af hvid chokolade. Smagen er så autentisk at selv den største modstander af plantemad og veganisme ikke kan smage at den altså er uden mælkeprodukter. Det samme gælder chokoladen med hasselnødder, som hurtigt røg ned. En mild chokoladesmag i en skøn kombination af hasselnødder kan redde selv den triste regnvejrsdag i maj.

Moo free chokoladebarer:

Wuauw – dette er nok den ultimative bedste veganske mælkechokolade jeg har smagt længe og så er den fair trade og økologisk – er det ikke en win-win situation? Så kan man med rigtig god samvittighed spise et ekstra stykke. Chokoladen smager virkelig godt, har en cremet smag og så er den helt sikker børnevenlig – men hvilken chokolade er ikke det? Det kan være svært at finde en god mælkefri ‘mælkechokolade’, men her vil jeg gerne tale god for Moo free original. Du går ihvertfald ikke galt i byen med denne delikate chokoladebar.

Jeg har været fuldt ud tilfreds med udvalget – der er nogle produkter, som jeg har været mere glad for end andre, men formålet med boxen er jo netop, at den skal kunne nå ud til alle i familien, og det er jeg ganske sikker på, at den kan. Er man tilgengæld en stor slikspisende familie er jeg måske lidt i tvivl om, hvor langt den kan række, men så har man altid mulighed for at købe lidt ekstra produkter via Vegan & Snacks webshop.

Udvalget i boxen kan variere i tilfældet af udsolgte snacke men bare rolig – du kan uden tvivl være garanteret nogle lækre kvalitetsbevidste  produkter som du kan dele med resten af husets beboere ( men kun hvis du har i sinde at dele ?).

I kan allerede nu bestille fredagsslik til juni måned – OG – som prikken over i’et kan jeg tilbyde jer 10 % rabat på dit første køb hos Vegan & Snacks. Rabatkoden hedder: Greeneaterjuni og gælder helt frem til d. 10 juni.

Har I fået lysten til at bestille fredagslik fra Vegan & Snacks?

Koldskål med kammerjunker

Uhm – hvem kan egentlig sige nej til en blød og cremet koldskål med knasende kammerjunker? Det kan jeg ihvertfald ikke. Vi nærmer os med hastige skridt en forhåbentlig varm sommerperiode, hvor koldskål ofte bliver indtaget i de danske hjem. Der findes flere varianter af koldskål på markedet – dog ikke nogen veganske, men det er heldigvis ikke så svært at lave det selv.


Kammerjunker:

  • 1/2 dl havregryn
  • 2 spsk smør
  • 1 tsk vaniljeessens
  • Skallen fra 1 lime
  • ca. 1 dl sukker
  • 3,5 dl mel
  • 1/2 dl mandelmælk
  • 1,5 tsk bagepulver

  1.  Tænd ovnen på 200º
  2. Hæld alle ingredienser i en skål og ælt dejen sammen – konsistensen er blød men til at håndtere.
  3. Tril pølser af dejen og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  4. Bag dem i ca. 20-25 min men tjek undervejs. De skal være gyldenbrune.
  5. Når pølserne er færdigbagte tager du dem ud af ovnen og skærer dem i den tykkelse, som du ønsker kammerjunkerne skal have – hverken for tynde eller tykke.
  6. Placer derefter kammerjunkerne på bagepladen og bag dem færdige i ca. 5 min.
  7. Køl kammerjunkerne af og opbevar dem i en kagedåse. Brug dem som småkager eller spis dem sammen med koldskål.

Koldskål:

  • 3 dl Alpro soyayoghurt
  • 3 dl piskbar soyafløde
  • 2,5 dl mandelmælk
  • Saften fra 1/2-1 citron
  • 3 spsk sukker
  • 3-4 tsk vaniljepulver

  1. Hæld alle ingredienser i en skål og pisk det sammen med en elpsiker. Pisker du for længe vil du opleve at konsistensen bliver fast. Hæld lidt mandelmælk deri hvis dette er tilfældet.
  2. Smag koldskålen til og stil den derefter på køl i et par timer.
  3. Server koldskålen med friske bær og kammerjunker.

 

Jeg har forresten fået muligheden for at give jer 10 % på jeres første indkøb hos Vegan & Snacks – I skal bare indtaste rabatkoden: Greeneater og så skulle der gerne blive trukket 10 % fra jeres første køb – Rabatkoden gælder helt frem til d. 10 maj så skynd jer 🙂 

Marcipankage med passionsfrugt og citroncreme

Det gode vejr har for alvor meldt sin ankomst og det er simpelthen bare så skønt. Vi har brugt en del af tiden på at være udenfor og nydt at dagene lysner forude. Det er en skøn tid vi går i møde. Den her kage minder mig om, at vi snart kan glæde os til lidt flere af de varme dage. Kagen har en skøn smag af marcipan kombineret med et godt lag creme af piskbar soyafløde med passionsfrugt og citron. Jeg vil vove mig ud i at sige, at den her kage vil være et oplagt bud på en påskekage.


  • 2,5 dl plantemælk
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 120 g sukker
  • 70 g plantesmør
  • 1/2 tsk natron
  • 2,5 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukke
  • 2,5 dl mel
  • 3 dl mandelmel
  • 50 g marcipan

  1. Tænd for ovnen på 200°.
  2. Bland plantemælk og citronsaft sammen.
  3. I en anden skål pisker du plantesmør og sukker sammen. Tilsæt marcipan og mandelmel.
  4. Bland de tørre ingredienser sammen og hæld det op i smørblandingen.
  5. Tilsæt plantemælken lidt efter lidt og rør kagedejen til den bliver en ensartet masse.
  6. Hæld kagedejen i en lille springform beklædt med bagepapir og bag den i 35-45 minutter.
  7. Når kage er færdigbagt stilles den til afkøling. (Du kan vælge at dele kagen i to og kommen creme imellem lagene).

Creme:

  • 1 piskbar soyafløde
  • 1/2 citron
  • 5-6 passionsfrugter
  • en smule lunkent vand
  • 2 tsk agar agar
  • 1 spsk sukker
  • skallen fra 1/2 citron

  1. Hæld indmaden fra passionsfrugterne ud i en kasserolle sammen med saften fra 1/2 citron, 1 spsk sukker og revet citronskal. Ønsker du ikke at have kernerne fra passionsfrugterne med i cremen kan du si dem fra.
  2. Rør agar agar ud i en smule lunkent vand og hæld det i kasserollen.
  3. Tænd for komfuret og lad blandingen koge i 1-2 minutter alt imens du rører rundt.
  4. Tag kasserollen af varmen og lad blandingen køle lidt ned.
  5. Pisk soyafløden til skum og hæld passionsfrugt- og citronsaften deri alt imens du pisker.
  6. Fordel cremen over kagen og sæt den på køl inden servering. (Har du en rest creme til overs kan du spise den som en mousse serveret med friske bær og hakket mørk chokolade).

Gajar ka halwa / gulerods halwa

Kender I Gajar ka halwa? Halwa betyder søde sager og er et begreb som bruges rundt omkring i østen. Begrebet baserer på rigtig mange sødt slik og desserter – eksempelvis er Gajar ka halwa en indisk dessert og den er baseret på gulerødder, rosiner og krydderier. Første gang jeg blev introduceret for Gajar ka halwa var hjemme hos min veninde, Trine, og jeg må sige – det var noget af en sød og krydret oplevelse. Jeg har her lavet en version af Gajar ka halwa, som jeg har rørt sammen med kondenseret soyamælk. Halwa kam du bruge som topping i din soyayoghurt eller indtage den plain med lidt finthakkede nødder og mandler på toppen.


Kondenseret soyamælk:

  • 4 dl soyamælk/ mandel – eller havremælk
  • 3 dl sukker
  • 1 spsk vaniljepulver

  1. Hælk sukker, soyamælk og vaniljepulver i en kasserolle. Lad blandingen småkoge/simre i 45 min til soyamælken er reduceret til det halve. Kom derefter den kondenserede soyamælk i rengjorte glas og opbevar den på køl.

1 lille portion Gajar ka halwa:

  • 4 gulerødder
  • 1,5 tsk mørke eller gule rosiner
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk kanel
  • 1 tsk citronskal
  • 1 nip salt
  • 1,5 tsk mandler/cashewnødder
  • 1 dl kondenseret soyamælk

  1. Skræl og riv gulerødderne på den fine side af rivejernet.
  2. Kom de revne gulerødder i en kasserolle sammen med rosiner, krydderier og fintsnittede mandler.
  3. Hæld den kondenserede soyamælk deri og tænd for varmen alt imens du rører rundt.
  4. Halwaen er færdig når der ikke er mere væde tilbage i kasserollen.
  5. Hæld halwaen i en lille skål og opbevar den på køl.

 

Mango-banan mousse

Idag er vi i det lidt mere eksotiske hjørne. Jeg ender oftest med at købe mango, når jeg finder den på tilbud, men det er ikke altid at jeg formår at bruge den til noget anderledes end lige netop at skære den i mundrette bidder til frugtfadet.

Igår opdagede jeg, at den mango, som jeg havde købt for et stykke tid siden var meget moden – næsten på tanden til at være for moden.

Eftersom jeg virkelig bestræber mig på at mindske madspild i hverdagen, måtte jeg finde en løsning til denne mango og heldigvis gik alt op i en højere enhed. Resultatet blev en luftig og cremet mango-bananmousse som er en forfriskende dessert.

Kan du godt lide mango og hvilke retter bruger du den til?


IMG_4490Mango-banan mousse:

  • 1  moden mango
  • 1 banan
  • 1/2 citron
  • 1/2 brik piskbar soyafløde fra Alpro
  • 3 spsk sukker
  • 1/2 dl aquafaba (Vandet fra kikærter på dåse)
  • 2 tsk agar agar

  1. Pisk aquafaba til en hvid og luftig masse. Tilsæt sukker og saften fra den halve citron imens du pisker. Stil skålen til side.
  2. Fjern skræl og skær mango + banan i små stykker.
  3. Hæld frugten i en kasserolle og tænd for komfuret alt imens du rører rundt. Tilsæt evt. en smule vand, hvis dette er nødvendigt.
  4. Når frugten er blød i konsistensen kan du vælge, at give det en tur med stavblender for at få en blødere konsistens.
  5. Stil kasserollen tilbage på komfuret, skru op for blusset og tilsæt de 2 tsk agar agar i puréen imens du pisker kraftigt i 1-2 min. Stil kasserollen til side, så den kan køle lidt af.
  6. Pisk den piskbare Alpro soyafløde til flødeskum. Hæld mango-bananpuréen i lidt efter lidt imens du pisker.
  7. Når du har brugt alt puréen, vender du forsigtigt din aquafaba deri.
  8. Hæld din mousse i små forme og stil den på køl til brug.
  9. Serveres med flødeskum, finthakkede nødder og frisk frugt.

IMG_4487

Pastinak-kage med hasselnødder og kakaonibs

Lyder overskriften en anelse mærkelig i dine ører? Måske? Pastinak-kage er vist ikke noget, der bliver talt om så tit, men hvorfor skulle det være så meget anderledes end når vi bager gulerodskage – eller squashkage for den sags skyld?

Tanken var egentlig ikke “kage”, da jeg i torsdags så den pose med økologiske pastinakker, som var nedsat til en flad 10ér
(jeg elsker for i øvrigt STOP MADSPILD konceptet!). Det var egentlig først om søndagen, at det slog mig: ” Det er søndag – det er kagetid!”. 

Og ja. Så måtte jeg igang. Med to små tilskuer ved min side, jonglerede jeg med bageingredienserne, tændte for køkkenmaskinen og 1-2-3 var kagen klar til at blive bagt. Det plejer at gå rimelig stærkt, når jeg bager kage, men det kan jeg vist kun takke min køkkenmaskine for.

Kagen er skøn – kagen er mild og med en fin balance takket være kakaonibs og finthakket hasselnødder, som er med til at give kagens sødme en anelse modspil.


IMG_4458Pastinak-kage med hasselnødder og kakaonibs:

  • 1 stor pastinak eller 2 små
  • 3 spsk plantesmør
  • 1 tsk eddike
  • 2 dl plantemælk
  • 1 tsk bagepulver
  • 1,5 tsk vaniljepulver/sukker
  • Skallen fra 1 citron
  • 1/2 tsk natron
  • 1,5 dl sukker
  • 2,5 dl mel
  • 1 håndfuld finthakket mandler
  • 4-5 spsk kakaonibs

  1. Tænd ovnen på 200°
  2. Klargør din pastinak, skær den i grove tern og kog den mør i en kasserolle med vand.
  3. Hæld pastinakken i en skål og brug en elpisker eller piskeris til at mose pastinakken.
  4.  Tilsæt smør, eddike, sukker, natron, bagepulver, vanilje og revet citronskal i skålen.
  5. Pisk dejen godt sammen.
  6. Tilsæt plantemælk og mel i lidt efter lidt indtil der ikke er mere tilbage.
  7. Tilsæt finthakket hasselnødder og kakaonibs i dejen.
  8. Hæld dejen i et lille fad beklædt med bagepapir og bag kagen i 35-40 min.
  9. Lad kagen køle af og server den med pisket soyaflødeskum.

IMG_4449

Jordbærpandekager med hampefrø

Pigerne og jeg elsker dem – pandekager i alle afskygninger. Dog er der én særlig pandekage, der hitter hver gang. Det er nemlig den pandekage, som godt kan indgå som et forholdsvis sundt og mættende morgenmåltid. Du bestemmer jo selvfølgelig selv, hvor sunde de skal gøres. De her pandekager er med et naturligt indhold af sukker og så smager de lidt af sommer og sol ?


IMG_4445Jordbærpandekager med hampefrø 2 personer:

  • 2,5-3 dl havregryn
  • 1 banan
  • 1 tsk bagepulver
  • 1,5 tsk vaniljepulver
  • 1,5 dl optøede jordbær fra frost
  • 2 dl plantemælk
  • 3-4 spsk hampefrø

  1. Blend alle ingredienser (bortset fra hampefrø) sammen til en ensartet masse.
  2. Tilsæt hampefrøene til dejen og lad den stå i 15 min.
  3. Varm en god pande op lav pandekagerne som du ønsker dem – store eller små. Har du en god pande er olie ikke nødvendigt i denne process.

Rigtig god søndag ?

Cookies med græskarkernesmør og hampefrø

Har I prøvet Urtekrams græskarkernesmør? Den er bare SÅ flot i farven – Wuauw. Jeg havde ikke rigtig tænkt så meget over smagen, da jeg åbnede den men selvfølgelig smager den af græskarkerner – det er da klart. Jeg er bare ikke rigtig blevet dus med denne sag som smørbar på mit brød, og det ærger mig en smule. Dog har jeg fu det ud af, at den passer perfekt som ingrediens i de her cookies sammen med hampefrø, og jeg lover jer, at de har en sprød og krummende effekt.


IMG_4436Cookies med græskarkernesmør og hampefrø:

  • 50 g plantesmør
  • 50 g græskarkernesmør fra Urtekram
  • 50 g brun farin
  • 60 g mel
  • 50 g havregryn
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 2 spsk hampefrø
  • 1 nip salt
  • 1,5 spsk citronsaft

  1. Tænd ovnen på 190º
  2. Bland alle ingredienser sammen til en ensartet masse.
  3. Tril omtrent 8-10 små kugler af dejen og tryk dem flade på en bageplade beklædt med bagepapir.
  4. Bagetiden er mellem 8-10 minutter men tjek endelig undervejs.
  5. Opbevar dine cookies i en lufttæt beholder for at bevare sprødheden.

IMG_4423

Smoothie med dadler a la orangeknas

Det er mandag, det er morgen og det er tid til forkælelse endnu engang. Weekenden har været hård. At være mor til to små og samtidig have et stort søvnunderskud kan til tider være hårdt. Man har lettere ved at vrisse og alt virker lige pludselig så uoverskueligt – og bevares.

Jeg ved udemærket godt, at det er sådan det er for langt de fleste småbørnsfamilier, men derfor kan det vel også være okay at have lidt selvmedlidenhed.

Der er dog én vigtig ting, som hurtigt er med til at overskygge de trætte tanker – nemlig at være taknemmelig. Jeg er taknemmelig. Jeg vil nærmere påstå at sige, at jeg er lykkelig! Livet skal nydes og det skal jeg  sommetider huske på. Jeg er så taknemmelig for livet og hvor jeg er netop nu. Omringet af min fantastiske lille familie, som betyder alt for mig.

Og når det nu er mandag – hvorfor ikke starte dagen ud med en super lækker og syndig smoothie?

Da jeg først tog en slurk af denne chokoladesmoothie, tænke jeg, at den havde meget tilfælles med orangeknas – tænk at så få ingredienser kan frembringe en så lækker og syndig smag som denne? Av, av av.

img_4176Beregnet til 2 personer:

  • 10 dadler
  • 1 håndfuld isterninger
  • 3 dl plantemælk
  • 1 appelsin
  • 2 spsk kakao
  • evt. en håndfuld kakaonibs

  1. Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i en blender
  2. Blend dadlerne sammen med de øvrige ingredienser
  3. Find to glas og hæld smoothien op
  4. Drik, nyd og start mandagen på bedste vis.

Velbekomme.



 

Jeg har længe overvejet, om jeg skulle investere mig i noget lidt bedre til at tage mine madbilleder med end den Iphone 5c, som jeg til daglig bruger. Jeg kan rigtig godt lide at tage billeder med telefonen, men da der ikke er så meget plads på den, bliver lagringspladsen hurtigt fyldt op, og med et kamera vil jeg slippe for dette problem. Udover dette er der ikke meget lys i vores hjem, og jeg har læst mig lidt frem til, at man kan bygge sit eget mini foto studio ved hjælp af en papkasse, noget plakatpapir, lys og silkepapir. Smart, ikke?

kameraJeg har tænkt meget over, om et systemkamera vil være et oplagt bud på et simpelt men smart kamera, som har indbygget wifi. Jeg kan godt lide tanken om, at kameraet ikke er så voldsomt som et spejlreflekskamera, og jeg er helt sikker på, at den kan de ting, som jeg har behov for til at tage billeder. Desuden vil det gøre det lettere at uploade billeder fra kameraet til computeren eller ipad’en.

Ved I  noget om systemkamera og hvad bruger I til at tage billeder med?

 

Æblesmør

Har I nogensinde prøvet at lave æblesmør? Det er super nemt og så smager det bare så fuglene synger. Æblesmør har ikke så meget til fælles med almindeligt smør – jeg tænker, at det hedder æblesmør, fordi konsistensen er tyk og smagen er dejlig koncentreret. Brug æblesmør som du lyster. Jeg kan rigtig godt lide at smøre det på nybagte boller eller ristet rugbrød. Udover det fungerer det også upåklageligt på pandekager.

img_4155

Til en lille portion skal du bruge:

4 æbler

2 dl vand

1 dl sukker

1/2 tsk hele nelliker

1/2 tsk hele peberkorn

1/2 citron

1 lille stykke ingefær på størrelse med det yderste led af din tommelfinger

3 tsk kanel

3 tsk vaniljepulver

Tilføj evt. lakrids, mynte eller rosmarin for ekstra krydderi til dit æblesmør.


  1. Skær æblerne i grove tern og kom dem i en kasserolle sammen med de øvrige ingredienser.
  2. Kog æblerne møre.
  3. Tag kasserollen af varmen og find en finmasket si til at si væden fra æblerne og krydderier.
  4. Hæld æblevæden tilbage i kasserollen og kog den ind. Det tager ca. 20-25 min.
  5. Rør jævnligt i kasserollen og hold øje med at det ikke brænder på.
  6. Din æblesmør er klar, når konsistensen tykner og bliver karameliseret.
  7. Hæld æblesmørret på et lille patentglas og stil det på køl.

Æblemos:

  1. Fjern nelliker, peberkorn og citron fra æbleternene.
  2. Blend æblerne til en ensartet masse og hæld mosen på et lille patentglas.
  3. Æblemosen har en fed og cremet smag og passer perfekt som topping på morgengrøden, Planteyoghurt eller is.